|
Ja så er det så min tur til at blive præsenteret.
Jeg hedder Bjarne og bor i Vejle. Jeg er en frisk årgang 78 og er gift med Mette der utroligt nok har holdt mig ud siden 2007 ;-) Også er jeg far til Casper fra 2009. Jeg er lagermand hos et stort salgsfirma.
I min fritid er jeg lidt af en alt mulig mand. Jeg er ivrig campist. Jeg spiller computer til langt ud på natten. Jeg bygger alle mulige dimser i mit lille værksted
Også er jeg bidt af en gal V8 motor… Og ja… Jeg er blevet smittet med bil-rabies. Men det er jo nok gået og for dig siden du er droppet ind her.
Jeg er ikke mekaniker eller uddannet i noget særlig teknisk fag. Jeg har dog altid elsket at pille i mekaniske dimser. Jeg brugte en stor del af min barndom med at splitte gamle radioer og videomaskiner fuldstændigt i atomer. Da jeg blev lidt ældre hjalp jeg min far med at skifte bremser på hans bil og efterhånden lærte jeg mere og mere om hvordan en bil er sat sammen. Nogle praktik ophold på et lastbil værksted gjorde at jeg fik lidt indsigt i brugen af værktøj. Og da jeg selv fik bil brugte nogle af mine venner og jeg så en masse tid sammen på at reparere vores biler.
Siden har jeg skrabet enhver viden, om mekanikken i biler, til mig. Og i dag er jeg stadigvæk ikke mekaniker… Men med lidt hjælp kan jeg nu lave mange ting.
Jeg håber at du vil kunne bruge mit lille hjørne af internettet til noget fornuftigt eller i det mindste går herfra med et smil på læben og lidt ekstra viden om Amerikaner biler.
Med Venlig Hilsen
Bjarne
P.S. Du må meget gerne gi ris/ros om hjemmesiden, bare du gør det konstruktivt.
Dumme bemærkninger har slet ingen interesse
|